Nina og Ella

Nina og Ella er naboer. Ella har været med fra begyndelsen – og til at tage initiativ til bofællesskabet.
Nina har boet i bofællesskabet i tre år. Nina flyttede ud med sin familie i 2007.
Nina, 33 år og Ella, 51 år.

I: Nina, hvordan oplever du at et bofællesskab er?
N: Det er et godt netværk. Det er godt at have et netværk at bo tæt på.

I: Hvad er tanken bag bofællesskabet Bøllingsø?
E: Jeg har altid haft en drøm om, at det kunne være godt at have nogle gode naboer. Det var sådan den tanke, det var det, jeg var vokset op i. Og da jeg så skulle flytte fra Annes far, så kom den mulighed her. Det var også godt for Anne at se nogle andre mænd og have nogle andre børn omkring sig, når hun nu er alenebarn. Så det er min begrundelse for at være her.

I: Hvad er et bofællesskab i forhold til et kollektiv? Ville du også være flyttet ind i et kollektiv?
E: Nej, det ville jeg nok ikke. Det er jeg for glad for mine egne penge til. Jeg kan godt lide, at man har et privatliv ved siden af. Hvis det er et kollektiv, hvor man deler sin økonomi, det tror jeg ikke. Det kunne jeg måske have gjort, da jeg var ung. Jeg er nok lidt mere et borgerdyr (griner).

I: Så det er filosofien ved et bofællesskab: Man har sit eget…? Samtidig …
E: … med at man har en masse fordele af fællesskabet. Hvor man også kan bidrage med ting til hinanden, forhåbentlig.

I: Godt, det var det. Med mindre du har lyst til at sige noget mere?
E: Nej, ikke andet end at jeg er glad for at bo her. Men på den anden side, det at man bor alene: Man kommer ikke så meget ud. Hvorfor skal man gøre det? Man har fællesskabet her.